Legen, og især den symbolske leg, er derfor vigtig i barnets udvikling af sit eget selvforhold. Når et barn har været udsat for traumatiske oplevelser, kan den medfødte lyst til at lege blive forstyrret. Barnet mister dermed adgangen til netop det udtryksrum, hvor selvet skabes, og hvor det bedst kan bearbejde svære oplevelser. 

Barnet bliver derfor ramt dobbelt, når det oplever traumatiske hændelser, da både dets selvudvikling og mulighed for at bearbejde ubehaget, der førte til forstyrrelsen, vil være hæmmet. 

Legeterapien er barnets mulighed for at tappe tilbage ind i legens bevægende og formende univers sammen med en voksen, som er specialiseret i at skabe rum for børns leg. 

Legens unikke kvalitet – at huske det du må glemme! 

Legen er magisk både på den måde, at hverdagens regler kan ophæves til fordel for fantasiens, men også fordi legen gør det muligt for barnet at glemme og huske på samme tid. 

Det skyldes, at barnet i legen kan “glemme” at det, der leges, er noget, det selv har oplevet. Barnet kan dermed undersøge og bearbejde hver enkelt detalje i det, der er sket, uden at skulle rammes af den forfærdelse det kan være at indse, at noget ubærligt er hændt. Legen skaber dermed en refleksiv distance og giver barnet et trygt ståsted, hvorfra det med nysgerrighed og kreativitet, kan udforske traumatiske oplevelser eller ubærlige livsvilkår. 

Centrale praksisser i narrativ legeterapi 

Narrativ legeterapi bygger på fire centrale terapeutiske praksisser, som nænsomt integreres i barnets leg: 

• Stilladserende praksis: Terapeuten deltager i legen på en måde, der giver barnet mulighed for at udforme og dele sine egne fortællinger. 
• Eksternaliserende praksis: Barnets handlinger betragtes som responser på problemer – ikke som selve problemet. 
• Genforfattende praksis: Terapeuten arbejder for at styrke barnets egne foretrukne måder at være i verden på og fremhæve barnets færdigheder. 

• Bevidning: Terapien foregår i en bekræftende og nysgerrig atmosfære, fri for autoritære rammer. 

De fire praksisser flettes ind i barnets leg, og barnet bestemmer selv, om der skal tales direkte om det, der er på spil. Legens form vælges af barnet og kan rumme aktiviteter som: 

• Hånddukker og babydukker
• Playsand og modellervoks
• Rollespil og figurer 
• Farver, maling og meget mere 

Legeterapien starter med, at barnet frit vælger det legetøj, det ønsker at bruge. Sessionen tilpasses i takt med, at legen udvikler sig. Legeterapien er derfor ikke styret af voksne, men følger barnets intention og udtryk. På den måde kan legeterapi opleves ustruktureret, når man ser på det udefra. Ser man dog lidt længere på barnets handlinger, temaer og udsagn, opdager man, at legeterapi ofte er meget stringent struktureret omkring det, der for barnet er vigtigt at finde mening med. 

Målgruppe for narrativ legeterapi

Legeterapi tilbyder til børn i alderen 4 -12 år. Vores legeterapi kan indgå som en del af en eksisterende social indsats eller stå alene – alt afhænger af barnets individuelle behov og livssituation. 

Hvert terapiforløb tilrettelægges med udgangspunkt i den konkrete problemstilling og med fokus på at skabe tryghed, udvikling og trivsel for det enkelte barn.

Hvornår er legeterapi relevant? 

Hos SOLVITA bygger vi vores tilgang til narrativ legeterapi på mange års tæt og nærværende samspil med børn i udsatte livssituationer. 

Vi har erfaret, hvordan netop denne tilgang kan skabe udvikling og trivsel hos børn, der har oplevet eller lever med: 

• Vold eller overgreb 
• Flugt og krig 
• Forældre ramt af traumer eller psykiske lidelser 
• Et hjem fuld af konflikter 
• Et liv med en neurodiversitet 
• Mobning – i skolen, daginstitutionen eller online 
• Skolevægring eller socialfobi 
• Placering uden for eget hjem 
• Kriminalitet – enten i socialt netværk eller i hjemmet

Hvornår har et barn brug for legeterapi? 

Børns reaktioner på traumatiske oplevelser eller vedvarende mistrivsel kan være meget forskellige. Hvis du er bekymret for et barn, er du altid velkommen til at kontakte en af vores legeterapeuter for en uforpligtende samtale om, hvorvidt legeterapi kunne være en relevant vej. 

Tegn på, at et barn kan have brug for legeterapi 

Her er nogle af de reaktioner, vi oftest ser hos børn, der lever med traumatiske oplevelser eller stor følelsesmæssig belastning: 

• Barnet trækker sig ind i sig selv 
• Kraftige følelsesmæssige eller fysiske reaktioner 
• Tilbagefald i renlighed – f.eks. barnet gentagende gange tisser i bukserne 
• Encoprese – barnet undgår at bruge toilettet ved afføringsbehov 
• Spisevægring eller ændrede spisevaner 
• Selvskadende handlinger 
• Generaliseret angst 
• Problemer med koncentration eller en vedvarende uro 
• Vedvarende tristhed eller nedtrykthed 
• Fysisk eller psykisk udadrettet handlinger 
• Seksualiseret leg, der ikke matcher barnets alder 
• Barnet er ukritisk i mødet med fremmede eller stiller ingen krav i relation til omsorgspersoner 

Husk, at hvert barn er unikt i sin måde at udtrykke mistrivsel på. Listen rummer derfor kun eksempler og er ikke udtømmende.