Styrket samspil mellem forældre og børn
Relationen mellem forældre og børn er afgørende for barnets trivsel og udvikling, især når familien står midt i integration og store livsforandringer. Derfor arbejder vi med hele familien og støtter forældrene i at styrke deres forældrekompetencer og skabe positive realtioner til deres børn. Det er afgørende for, om børnene kan håndtere udfordringerne ved at skulle tilpasse sig et nyt liv i et fremmed land.
Direkte kommunikation uden tolk
Vi har erfaring med, at familiebehandling med sprogfællesskab gør en afgørende forskel. Når konsulenten taler samme sprog som familien, kan vi undgå brug af tolk. Det giver plads til nuancer, tryghed og direkte kommunikation og skaber hurtigere tillid og gensidig forståelse.
Det sproglige og kulturelle fællesskab bliver et solidt fundament for samarbejdet og baner vejen for at arbejde med:
- Personlig udvikling
- Forældrekompetencerne
- Den nødvendige forandringsproces i familien.
SOLVITA tilbyder konsulenter, der blandt andet taler arabisk, tigrinya, amharinya, somali, kurdisk (herunder kurmanji, sorani, bahdini), farsi, persisk, swahili, kirundi, kinyarwanda, burmesisk, vietnamesisk, polsk, tjetjensk, spansk, engelsk, fransk, tyrkisk og mange flere.




